Mine projekter
Her får I et overblik over de projekter, jeg har lavet i løbet af min tid på studiet. Nogle projekter er blevet rigtig gode, mens andre først og fremmest har givet mig værdifuld læring. De tidligste projekter indeholder fejl, men jeg synes, det er vigtigt, at I også får muligheden for at se min udvikling undervejs.
2 semester eksamen
Steno musset
Dette projekt var en gruppeeksamen med fire medlemmer. Vi lavede en interaktiv storytelling til Steno Musset, hvor vores opgave var at skabe noget, der kunne fange de unge besøgende på museet. Vi valgte at lave en startside med ikoner, bag hvilke der gemmer sig videoer, hvorefter man kunne tage en quiz. Hele hjemmesiden er kodet med HTML, CSS og JavaScript.
Det, jeg lærte fra dette projekt, var at blive sikker i JavaScript, da jeg kodede hele quizzen næsten udelukkende ved hjælp af JS.
Varighed ca. 4 uger
2. semester gruppeprojekt
Zero Buzz Brew
Dette var et gruppeprojekt med fire medlemmer. Vi lavede en hjemmeside for en fiktiv alkoholfri øl, hvor opgaven var at formidle brandet og ramme en specifik målgruppe. Vi fokuserede meget på udseendet, og siden skulle være overskuelig og imødekommende.
Det, jeg lærte fra dette projekt, var at blive mere tryg i HTML og CSS samt få bedre kendskab til JavaScript.
Varighed ca. 3 uger
1. semester eksamen
Radar
Dette projekt var en soloeksamen. Opgaven var at redesigne musikstedet Radars hjemmeside med det formål at tiltrække flere besøgende. Jeg valgte en lysere og mere åben retning end deres nuværende mørke design, så siden ville være mere tilgængelig for folk med bredere musiksmag.
Jeg lærte rigtig meget, da jeg stod for hele projektet selv. Det var kun anden gang, jeg lavede et soloprojekt, og jeg fik styrket mine færdigheder i HTML og CSS.
Varighed ca. 3 uger
1 semester gruppeprojekt
Japan photo
Dette var et gruppeprojekt med fire medlemmer. Opgaven var at vælge en eksisterende hjemmeside, som vi mente kunne optimeres, og lave et redesign. Vi valgte Japan Photo på Aarhus’ gågade og gjorde siden mere overskuelig, åben og lys. Vi lavede også et nyt logo, da det var et fuldstændigt redesign.
Jeg lærte nye ting i HTML og CSS samt fik erfaring med Figma, som jeg også har brugt i flere af mine andre projekter.
Varighed ca. 2 uger
Første solo projekt
Boligbugdet
Dette var mit første soloprojekt. Opgaven gik ud på at skabe mit eget webunivers, og jeg valgte et univers med budgetvenlige boligidéer, især til folk, der flytter hjemmefra. Jeg lærte rigtig meget af dette projekt, da jeg programmerede hele siden selv. Der er fejl på siden, men jeg er stadig meget stolt, fordi jeg forstod, hvad jeg lavede, og gjorde det helt selv.
Varighed ca. 2 uger



